Akupunktur er en sygdoms- og smertebehandling ved indføring af tynde nåle i bestemte punkter på kroppen. Akupunktur stimulerer punkterne på kroppens meridianer, så energien flyder jævnt gennem kroppens væv og organer.

Ifølge den 4000 år gamle kinesiske lægevidenskab genopretter man livsenergien ”qi” når nålene stikkes ind i et eller flere af kroppens mange hundrede akupunkturpunkter.

Vestens læger overgav sig først til akupunkturen, da kinesiske læger i 1971 demonstrerede hvordan de kunne operere ved blot at bedøve folk med et par nåle.

Herefter begyndte en lang række videnskabelige undersøgelser, som beviste at akupunkturpunkterne rent faktisk eksisterer, idet huden over dem har en anden elektrisk modstand end den omkringliggende hud.